Spar penge og bøvl ved køb af domænenavne

Grunde til at købe domæner
Der kan være mange forskellige grunde til at købe domænenavne. Måske

  • Vil man bare sikre sig nogle gode nogen, så man har anledning til at lægge noget godt indhold ud på dem i fremtiden.
  • Har man allerede konkrete projekter i skuffen, hvor man så gerne vil have et godt domænenavn til det.
  • Vil man drage nytte af den trafik de genererer.
  • Vil man forsøge at sælge dem til en god pris.
  • Kan man ikke lade være med at samle på dem, som nogen samler på frimærker.
  • Lige meget hvad grunden til domænekøb er, kan det hurtigt udvikle sig til en bekostelig bøvlet affære hvis man ikke ser sig for.

    Det følgende er en række tips som måske kan være nyttige.
    1. Skil domænekøb og hosting
    Der kan være en fordel ved ikke at købe domæner og webhotel det samme sted.
    Man slipper for at købe dyr hostingplads hver gang man køber et domæne.

    2. Sørg for at der fuld DNS-kontrol over domænerne
    Hvis du selv kan styre DNS på dine domæner, er du ikke afhængig af firmaet du har registreret domænerne hos. Du slipper for at skulle tage kontakt hvis du vil hoste domænet et andet sted, redirigere domænet eller sælge det. Hvis du ikke selv kan styre DNS bliver du nød til at vente på at firmaet gør det manuelt, og det er ikke en gang sikkert at de er særligt samarbejdsvillige hvis du f.eksf.eks. vil hoste et andet sted. Hosting er altid et ømt punkt, og det er svært at forudse hvor meget en server f.eksf.eks. er nede, når man køber noget hosting. Måske kan det ikke en gang lade sig gøre at

    hoste et andet sted, og så er du nød til at redelegere domænet, hvilket også kan være en langsommelig affære. Ud over at det kan tage lang tid at ændre DNS eller redelegere, så koster sådanne manuelle ydelser for det meste også penge. Endvidere kan DNS-kontrol bruges, hvis man vil parkere sine domæner et sted så man tjener penge på annoncer, og samtidig kan sætte sit domæne til salg (det vil jeg skrive om senere en gang). Der er to forskellige former for DNS-kontrol: Den ene måde består i at du kan udskifte navneserverne til domænerne. Det er den nemmeste måde at administrere domæner på, og findes hos de fleste store og seriøse udenlandske domænesælgere. Her skal man bare indtaste sit webhotels navneservere, og så spiller klaveret med website og mails. Min foretrukne udenlandske registrar www.GoDaddy.comwww.GoDaddy.com
    har f.eksf.eks. denne mulighed. Den anden variant ser man hos f.eksf.eks. GratisDNS , hvor man skal udfylde en såkaldt en såkaldt Cname-record og MX-record for domænet, for at få det videre til sit webhotel.

    3. Brug fortrinsvis et stort og respekteret firma
    Der er ikke noget så irriterende , som når man har fundet det geniale domæne, og taget sig sammen til at registrere det, fundet et sted at registrere, udfyldt masser af oplysninger og betalt med sit kreditkort, for så ikke at høre nærmere om, hvorvidt man har fået domænet. Hvis du er uheldig går der måske en uge, uden at du er blevet klogere og du konstant kigger i en whois for at se at dit navn ikke står som registrant endnu. Ok, det er skrækeksemplet, men hvis du vælger et firma som er accrediteret af ICANN og hvor der ikke er nogen problemer, så skulle du gerne se dit navn i et whoisopslag 5 minutter efter din onlinebetaling. Store firmaer har en direkte linie til de officielle registreringsmyndigheder, og skal ikke først sende bestillingen videre til en grossist ( som tit er en af de store registreringsfirmaer). Gå direkte til kilden. Hos store firmaer har du endvidere ofte god support (hurtige mail-svar, og eventuelt chat-support), sælger mange forskellige slags domæner, har en konkurrencedygtig pris, mange features så som at kunne adminitrere mange navne på en gang og at sælge sine domæner videre med en “mellemmandsfunktion”. Er du i tvivl om et firmas kvalitet, så kan jeg anbefale at Google det og tjekke i online-fora hvad andre siger om det.

    4. Brug ikke flere penge på domænet end nødvendigt.
    Fordelen ved nogle af de store internationale firmaer er, at de ofte har en ganske konkurrencedygtig pris på domænerne. Generiske domæner (gTLD: .com, .net, .org, .info og .biz) skal man ikke give mere for end 8-10 dollars. Og ofte har de tilbud på nogen af dem. Umiddelbart vil jeg anbefale www.GoDaddy.comwww.GoDaddy.com
    . Skal de kunne sælge domæner med danske bogstaver (IDN, Internationalized Domain Names), vil jeg nok anbefale Joker og Domaindiscount24. Gælder det danske .dk-domæner, så er jeg ikke så erfaren, dag som nævnt længe har været tilfred med GratisDNS. Man skal bare være opmærksom på at hvad der måtte være sparet på domæneregistrering ofte er tabt igen på et webhotel man måske ikke er tilfreds med. Ofte skeldnes der også mellem registreringsgebyr og et såkaldt årsgebyr, og hvis de er smarte, kommer du til at betale begge dele. Og så skal du ofte lægge moms oven i. Alt hvad der hvert år er over 45 kr. til DK-Hostmaster (den offielle domæneautoritet I Danmark) er sælgerens fortjeneste. GratisDNS tager 79 kr. det første år, og alle efterfølgende år betaler du kun 45 kr. til DK-Hostmaster.

    5. Hosting hvor du styrer dine domæner
    Hvis du har mod på at have en server stående under din seng, og være tilsluttet din ADSL-forbindelse, så giver egen hostning nok den allerstørste fleksibiltet. Ellers er kunsten at finde en hostingløsning hvor du uden omkostninger kan anvende dine domæner efter forgodtbefindende uden at det koster noget hver gang du vil sætte et nyt domæne op. Derfor er det godt hvis du kan finde et webhotel med kontrolpanel, der tillader at tilknytte domæner som du med navneserverindstilling eller DNS peger over på det. Surftown, som jeg bruger, giver mulighed for at tilknytte 10 forskellige domæner i deres større pakke, og man kan til alle løsninger købe ekstra tilknytning af domæner for 5 kr. om måneden.

    Update (12-2006): Har lige købt webhotel hos Dreamhost hvor man kan tilknytte ubegrænsede antal domæner, har 200 GB plads (udvider sig med 1 GB om ugen), 2 TB trafik om måneden (udvider sig med 16 GB om ugen) til 9.95 dollar om måneden (ved et års forudbetaling). Det er med den aktuelle dollarkurs lidt over 56 kr. Indtil videre er jeg meget tilfreds og har nu endelig kunnet hoste mange af de domæner jeg havde liggende. Indledningsvist havde jeg et problem med langsomme loadtider, men der var hurtig support der flyttede mig over på en hurtigere database, og nu er der ingen problemer.

    En lækker detalje ved Dreamhost er, at man med et enkelt klik kan installere gode open source programmer som
    WordPress Weblog (v2.0.5)
    phpBB Forum (v2.0.21)
    Gallery Image Album (v2.1.2)
    ZenCart Store (v1.3.6)
    Joomla (Mambo) CMS (v1.0.11)
    activeCollab Collaboration (v0.7)
    MediaWiki Wiki (v1.8.2)
    Advanced Poll (v2.03)
    WebCalendar Calendar (v1.0.4)

    Mit indtryk er at firmaet er meget brugerorienteret og gerne lytter til forslag. Dette fremgår også af, at de både har en weblog og et kæmpe brugerforum.

    8 tanker om "Spar penge og bøvl ved køb af domænenavne"

    1. Hvad mener du om klausulerne i forretningsbetingelserne?

      Fra Surftown:

      “Surftown forbeholder sig endvidere ret til at fjerne indhold som zip, MP3, jpg og lignende såfremt disse belaster serverne i urimelig grad. Hensigten med Surftowns Webhoteller er ikke at fungere som ekstern harddisk for lagring af større mængder filer til fri download eller visning, men derimod en fremvisnings-og/eller salgsplads for private fysiske og juridiske personer.”

      Det lyder lidt for gummiagtigt for min smag. Man lover stor diskplads, ubegrænset trafik og så dette forbehold der totalt udhuler det.

      b-one er endnu værre, det står som noget af det første at man ikke må have filarkiv til fremvisning uden aftale med b-one

      poster lige denne på webmasterforum

    2. Hej Kim

      Jeg forstår godt, at du er betænkelig ved sådanne klausuler, og de virker da også lidt gummiagtige. På den anden side har webhoteller garanteret mange dårlige erfaringer med misbrug af download. Så jeg tror faktisk ikke, at du finder mange webhoteller uden en eller anden form for klausuler.

      Jeg har ikke selv brug for at have mulighed for download fra mine websites, så derfor generer den klausul mig ikke. Jeg er også tryg ved at Surftown så stort et firma, at de sikkert er opmærksomme på deres renommé, hvis de ville misbruge deres fleksible klausuler. Der er ikke noget sted som på internettet hvor firmaer på rekordtid kan få sværtet deres omdømme til. Det er der bl.a. nogle hostingfirmaer der har fået.

      “reklamefis”: Jeg omtaler udelukkende Surftown fordi jeg selv er ret glad for at bruge dem. Jeg brugte faktisk lang tid på at finde en udbyder hvor jeg selv kan tilknytte eksterne domæner. Denne fleksibitet er god og pengebesparende hvis man som jeg, har mange domæner og gerne vil udvikle websites til dem, uden at skulle købe et nyt webhotel hver gang. Desuden har jeg været positivt overrasket over at jeg ikke har set mine sider være nede. Jeg sætter desuden pris på de ubegrænsede mailadresser og subdomæner, shell-access, mailinglister og en masse indbyggede værktøjer. og alt sammen til den billigste pris.

      Hvis du har gode erfaringer med nogle andre hostingfirmaer, Kim, så hører jeg meget gerne om dem. Enten her eller på webmasterforum.

      Knut

    3. Det var såmænd google-reklamerne jeg tænkte på. På din blog og på webmasterforum. At du skriver om webhoteller er jo emne for bloggen ;-)

      Jeg ved ikke hvor mange penge du regner med at få ind på de googlereklamer, men på googles side står der ikke ligefrem noget konkret.

      Jeg hader reklamer.

      Mht hosting/webhoteller kender jeg i den senere tid kun til b-one på dansk grund, og deres tilbud er ikke nok. Jeg ligger selv i USA på et godt tilbud der desværre ikke navneservicerer dk-domæner.

      Efter et kig på mulighederne, er jeg faktisk tilbøjelig til at hoppe på surftown. Jeg kan dog vanskeligt tro at så lave priser holder i længden.

    4. Meget interesent artikel, Knut. Faldt over den på google, da jeg søgte informationer om bilig domænekøb.

      Men jeg kan se artiklen er ved at have nogle år på benene. Så jeg er interesseret i at vide om dine konklusioner stadig holder idag?

    5. Dejligt med en artikel der ikke kun handler om at det skal være billigt, men også godt.

      Vi bruger selv rackspace som er fantastisk godt men koster også kassen. Til gengæld er servicen i top.

      Men er der stadig forskel på om en server er lokal eller i udlandet. Her tænker jeg på, om det tager længere tid at spytte data ud til slutbrugeren.

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

    Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>