Mikkel deMib Svendsen skriver i sin nye SEO-relaterede blog et indlæg hvor han advarer meget mod at benytte de gratis web-systemers subdomæner, såsom Blogger, Mingler, Smartlog osv. Hans pointe er, at man bl.a. ikke har ejerskab over sit indhold, sin pagerank og sit brand. Læs artiklen her.
Månedsarkiv: marts 2006
Køb dit europæiske .eu domæne efter 7. april
Den 7. april 2006 åbnes der for registrering af europæiske .eu-domæner for alle. Man behøver altså ikke længere dokumentere om man har ret til et varemærke eller lignende, som man hidtil har skullet i de to første såkaldte sunriseperioder.
Du kan allerede nu tjekke om nogen allerede har sat sig på et domæne i Eurid’s (officielle domæne-administration for eu-domæner) whois.
Inden du euforisk skynder dig at købe et .eu-domæne er det nok en god ide at overveje, om det er værd at købe. Jeg har tidligere skrevet lidt spekulation omkring, hvorvidt domæneendelsen bliver en succes. Pointen er kort sagt et spørgsmål om psykologi: Hvis man tænker internationalt, tænker man .com og hvis man tænker nationalt, tænker man .dk.
Til gengæld kan man måske finde et .eu-domæne som ikke er registreret endnu.
Prisen for registrering af et .eu-domæne er stadig ret svingende hos de forskellige udbydere. Og det ser ud til at de fleste vil prakke en et webhotel på i samme omgang. Jeg har selv kig på:
Surftown A/S: Her koster en køregistrering 148 kr. inklusiv moms og man kan blive køregistreret. Får man ikke det domæne man stiller i kø inden 7. april. kan man registrere et andet for sin indbetaling. Jeg bruger i øvrigt selv Surftowns webhotel med 10 domæner tilknyttet. Har man ikke et webhotel her i forvejen, ser det ud som om man skal købe et oven i domænet.
Gratisdns.dk: Her køber jeg normalt mine domæner, men det er lidt uklart hvad prisen for .eu-domæner er ved normal registrering.
B-one.net: Ser ud til at være en ok løsning, men her skal man samtidig købe webhotelløsning og prisen løber op i 288 kr. første år. Ved køregistrering siger de at man kun skal betale hvis man får domænet.
Af danske registrarer der er akkrediterede til registrering af .eu-domæner er der denne liste. Ellers kan man måske med fordel købe domænerne hos udenlandske registrarer. En liste af alle akkrediterede .eu registrarer findes her.
Nye afgørelser fra Klagenævet for Domænenavne
Den 22. marts er der kommet en ny stak afgørelser fra Klagenævet for Domænenavne. Det drejer som følgende domæner, og er underholdende og lærerig læsning:
831 – parking.dk
834 – babyboom.dk
842 – besthome.dk
849 – keybak.dk
851 – lyngbydatashop.dk
852 – campinghagenstrand.dk
853 – elling.dk
854 – degn-andersen.dk
857 – sebastian.dk
863 og 864 – transportspecialisten.dk og lagerspecialisten.dk
864 – juel.dk
867 – gru.dk
870 – nue.dk
873 – høyer.dk
874 – cramer.dk
885 – pandoras.dk
886 – bensen.dk
888 – abh.dk
891 og 892 – statsadvokaterne.dk og omstatsadvokaten.dk
897 – vision-synscenter.dk
5376 nyligt slettede domæner
Nu er der igen en liste med nyligt slettede domæner. Tænk på alle de bristede illusioner der ligger bag disse domæner. Men måske kan du gøre det lidt bedre med et af dem.
0–sex.dk
0-0-0-0-0-0-sex.dk
0-14.dk
00-sex-4-free.dk
0305.dk
1001natseventyr.dk
100dageskontrakten.dk
10x.dk
11-sep-01.dk
123132456.dk
13eren.dk
1961helsinge.dk
1neren.dk
1stshot.dk
1to1.dk
1viro.dk
2-protect.dk
2004.dk
201.dk
Læs resten
Striden om domænet vuf.dk
Joakim Oschlag skildrer hvordan det føles når nogen vil have det domæne man retmæssigt har købt. Se mailkorrespondancen på vuf.dk.
Det interessante ved Joakims skildring af sagen er, at man for første gang får indblik i, hvordan en domænesag kan opleves for “domænehajen, spekulanten eller squatteren”. Jeg synes ofte der har været en hetzagtig stemning mod folk der køber et domæne fordi de kan lide det og måske vil bruge det til et eller andet i fremtiden. Det er på tide med en diskussion om, hvorvidt den private ejendomsret bør spille en rolle i domænesager.