Ny offentlig beta af Microsofts Internet Explorer (IE7) med IDN lige på trapperne

Det står nu klart, at Microsofts nye beta udgave af Internet Explorer 7 (IE7) vil være klar i de første måneder af 2006, og kunne downloades af alle som gerne vil prøve den (kilde: pcworld.dk).

For alle ejere af IDN-domæner (Internationalized Domain Names), altså bl.a. ejere af domænenavne med æ, ø og å, vil det være godt nyt. Den nye IE7 skulle nemlig også understøtte IDN-domæner, som de andre browsere allerede gør det (Microsoft-Watch IEblog). Det vil betyde de 28.426 ejere af danske .dk-domæner vil få reel nytte af dem. Indtil nu har disse domæner reelt været ubrugelige, da langt hovedparten af alle internetbrugere har Explorer på deres computer. Dog må man stadig vente en rum tid indtil de fleste har installeret EI7.