Mit nye site hvor man kan se alle nyheder på en gang: herald.dk

Hvordan overskuer man nyhedstrømmen
Nettet er et slaraffenland for nyhedselskere som mig selv. Man har adgang til alverdens opdaterede nyheder og det eneste problem er, hvor man skal starte og slutte, hvis man vil være sikker på ikke at gå glip af noget.

En god hjælp kan være at læse såkaldte RSS-feeds med online- eller desktop-feedreadere. Til gengæld skal man så på forhånd organisere sin nyhedslæsning en del. Nemlig først finde ud af hvilket system man vil benytte og derefter skal man finde ud af hvilke nyheder man vil abbonere på. Dette har jeg helt enkelt været for doven til. En anden god hjælp til at orientere sig i nyhederne er samlesites som Google News og Yahoo News. Problemet er her bare, at de ikke indeholder danske nyheder.

Mit nye site herald.dk
Derfor tænkte jeg, det må kunne gøres bedre. Et forsøg på dette er mit nye website Nyhed, Nyheder, Nyhederne – herald.dk. Det er et site for den dovne nyhedssurfer der er bange for at gå glip af nyheder. Ideen er, at man nemt og hurtigt kan skimme en masse nyheder fra forskellige nyhedskilder for lige netop det, man synes er interessant. Når man så har fundet noget interessant, går man hen på nyhedskildens website, og læser resten af artiklen. Ideen er også, at man måske vil støde på nyheder fra nyhedskilder man normalt ikke har læst. På den måde kan sitet være inspirerende og øjenåbnende.

Link til mig og kom med forslag
Jeg håber meget at I derude også synes at herald.dk er er et nyttigt og spændende nyhedsværktøj. Hvis I synes det, ville jeg blive meget glad, hvis I vil linke til sitet. Hvis I har lyst, må I også gerne benytte et af bannerne nederst i denne post.

Hvis I har forslag til forbedringer af herald.dk, så ville jeg også blive meget glad for noget feedback. Det kunne f.eks. være ideer til nye nyhedskilder, oplysninger om nye feeds eller bare andre forslag til hvordan sitet kunne blive bedre. Skriv enten en kommentar til denne artikel, skriv til knutnaegele(at)gmail.com eller udfyld en en form-mail på min visitkortsside.

Bannere
Marker indholdet i rammerne og kopier det over på din hjemmeside:
Find hver eneste nyhed, de nyeste nyheder og alle nyhederne
Nyhed, Nyheder, Nyhederne – herald.dk.

Find hver eneste nyhed, de nyeste nyheder og alle nyhederne
Nyhed, Nyheder, Nyhederne – herald.dk