Mit nye site hvor man kan se alle nyheder på en gang: herald.dk

Hvordan overskuer man nyhedstrømmen
Nettet er et slaraffenland for nyhedselskere som mig selv. Man har adgang til alverdens opdaterede nyheder og det eneste problem er, hvor man skal starte og slutte, hvis man vil være sikker på ikke at gå glip af noget.

En god hjælp kan være at læse såkaldte RSS-feeds med online- eller desktop-feedreadere. Til gengæld skal man så på forhånd organisere sin nyhedslæsning en del. Nemlig først finde ud af hvilket system man vil benytte og derefter skal man finde ud af hvilke nyheder man vil abbonere på. Dette har jeg helt enkelt været for doven til. En anden god hjælp til at orientere sig i nyhederne er samlesites som Google News og Yahoo News. Problemet er her bare, at de ikke indeholder danske nyheder.

Mit nye site herald.dk
Derfor tænkte jeg, det må kunne gøres bedre. Et forsøg på dette er mit nye website Nyhed, Nyheder, Nyhederne – herald.dk. Det er et site for den dovne nyhedssurfer der er bange for at gå glip af nyheder. Ideen er, at man nemt og hurtigt kan skimme en masse nyheder fra forskellige nyhedskilder for lige netop det, man synes er interessant. Når man så har fundet noget interessant, går man hen på nyhedskildens website, og læser resten af artiklen. Ideen er også, at man måske vil støde på nyheder fra nyhedskilder man normalt ikke har læst. På den måde kan sitet være inspirerende og øjenåbnende.

Link til mig og kom med forslag
Jeg håber meget at I derude også synes at herald.dk er er et nyttigt og spændende nyhedsværktøj. Hvis I synes det, ville jeg blive meget glad, hvis I vil linke til sitet. Hvis I har lyst, må I også gerne benytte et af bannerne nederst i denne post.

Hvis I har forslag til forbedringer af herald.dk, så ville jeg også blive meget glad for noget feedback. Det kunne f.eks. være ideer til nye nyhedskilder, oplysninger om nye feeds eller bare andre forslag til hvordan sitet kunne blive bedre. Skriv enten en kommentar til denne artikel, skriv til knutnaegele(at)gmail.com eller udfyld en en form-mail på min visitkortsside.

Bannere
Marker indholdet i rammerne og kopier det over på din hjemmeside:
Find hver eneste nyhed, de nyeste nyheder og alle nyhederne
Nyhed, Nyheder, Nyhederne – herald.dk.

Find hver eneste nyhed, de nyeste nyheder og alle nyhederne
Nyhed, Nyheder, Nyhederne – herald.dk

Navne for navne:Domæner Domænenavne Internetdomænenavn Webnavne Netnavne Internetnavne Webdomæner Netdomæner Internetdomæner Websiteadresse Hjemmesideadresse URL Domains Domaines ccTLD gTLD TLDs IDN….

Denne blog handler om navne. Men paradoksalt nok findes der utrolig mange navne for netop disse domænenavne. Jeg har prøvet liste nogle af dem op i en minidomæneordbog:

Domæner: Nok det mest brugte ord for domænenavne. Paradoksalt nok indeholder ordet et dansk æ, som ikke kan bruges i et domæne ret godt.
Domænenavne: Mere uddybende end domæne.
Internetdomænenavn: Her beskrives hvad vi taler om.
Webnavne: Fra World Wide Web, hvor web betyder spind (edderkoppespind).
Netnavne: Navne på internettet
Internetnavne: Den pædagogiske.
Webdomæner: Domæner på World Wide Web
Netdomæner: Domæner på internettet
Internetdomæner
Websiteadresse: Adressen på website
Hjemmesideadresse: Adressen på en hjemmeside
URL: Uniform Resource Lokator – domænet inklusiv http://
Domains: Den engelske for af domæne, som også bruges meget på dansk. F.eks. i navnet på denne blog
Domaines: Den franske variant af domæner, som også bruges af en del på dansk
ccTLD: country code Top Level Domain, f.eks. .dk, .de, .uk, .fr
gTLD: generic Top Level Domain, .com, .net, .org, .info, .biz
TLDs: Top Level Domains, navne der ikke er subdomæner
IDN: Internationalized Domain Names, specialbogstaver som f.eks. æøå

Begreber der relaterede til domænenavne:
DNS: Domain Name System, forbindelsen mellem IP-nummer og domænenavn
IP: Det unikke nummer som gemmer sig bag hvert domæne
Whois: Database til at slå ejere af domæner op med
ICANN: Overordnede internationale organ og administrator af hele domænenavnesystemet
DK-hostmaster: Administartoren af det danske domænesystem
Registrator: Sted hvor man kan købe og registrere et domæne
Registrant: Køberen og registranten af et domæne
Hosting: Sted man kan lagre informationer der er knyttet til et domæne
Webhotel: Samme som hosting, bare et dansk udtryk
Server: Samme som hosting, men mere specifikt den computer indholdet lagres på
Se eventuelt min engelske Domain name glossary with terms and abbreviations eller slå udtryk efter i Wikipedia.org.

Velkommen til domaintips.dk

Dette er et nyhedsite (eller weblog, blog) med nyheder, tips og råd om hvad der sker på domænefronten. Jeg har allerede et tilsvarende site på engelsk, som mest handler om internationale generiske domæner og som hedder domainlinked.com. Dette danske site vil i modsætning til det engelske også fokusere en del på de danske .dk-domænenavne.

Har du spørgsmål eller noget du vil dele, er du velkommen til at maile til mig på knutnaegele(at)gmail.com